Viser resultat 1- af
Grindstedværket grundlægges. I starten producerede værket primært organiske kemikalier. Senere bliver produktionen udvidet til at omfatte vitaminpiller og lægemidler.
Frem til 1960 ledes urenset spildevand via en åben afløbsgrøft fra fabrikken til Grindsted Å.
I en banegrav lige uden for fabriksgrunden deponeres restprodukter i form af faste stoffer på det 8.000 m² store areal. Deponeringen stopper først i 1962.
Grindsted Vandværk har formodning om, at drikkevandet forurenes på grund af afløbet fra Grindstedværket.
Sportsfiskerne klager over forureningen af vandet i Grindsted Å som følge af afløbet fra Grindstedværket, og at fisk fanget i åen har en gennemtrængende lugt og afsmag. Undersøgelser viser at forureningen kan spores til den nedre del af Varde Å og Ho Bugt.
Nordens største friluftsbad med 10.000 kubikmeter vand, som primært kom fra Grindsted Å, må lukke pga. stadigt dårligere vandkvalitet.
Lugten af spildevand hænger så tungt over Grindsted by, at Grindstedværket må se sig om efter et nyt sted at deponere spildevandet. Valget falder på Kærgård Klitplantage.
Cirka 80.000 tons flydende og fast affald deponeres på byens losseplads syd for Grindsted Å frem til 1975.
Grindsted Å tilføres cirka 550 kilo kviksølv om året.
Grindsted Engsø anlægges som en rensningsforanstaltning af fabrikkens spildevand, inden det når Grindsted Å.
Grindstedværket udleder spildevand, kølevand og overfladevand fra produktionen til Grindsted Engsø.
DTU begynder at udføre en række forskningsprojekter på Grindsted gamle losseplads. Det konkluderes, at forureningen vil resultere i udsivning af kemikalier til grundvandet i århundreder frem i tiden.
Analyser over en treårig periode af det terrænnære grundvand i byen viser en tydelig påvirkning af kemikalier.
En undersøgelse af banegravsdepotet viser, at det er sundhedsskadeligt at komme i kontakt med jorden, og at der sker en afdampning af klorerede opløsningsmidler.
Danisco sælger Grindstedværket til amerikanske DuPont.
Region Syddanmark beslutter at lægge ren sand og jord på banegravsdepotet og efterfølgende plante det til med tornede buske, så ingen uforvarende kommer ikontakt med forureningen.
Læs Grindsted-magasinet om en af Danmarks største forureningssager