Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Magasin om Grindsted-forureningerne sendt til husstande i Grindsted

Magasin med information om Grindsted-forureningerne blev i april sendt ud til samtlige husstande i Grindsted.

Da Region Syddanmark og Billund Kommune i marts 2018 holdt informationsmøder tre af de steder i Grindsted, hvor forureningen er, kunne folk tage et helt nyt otte-siders magasin med oplysninger om forureningen i byen med sig hjem.

Magasinet er senere blevet omdelt til alle husstande i Grindsted by. 

-  Magasinet givet en god information både om det historiske, og om hvor i byen forureningen er. Man kan sige, at det er en form for status på, hvor vi er lige nu, og om hvordan det er tvingende nødvendigt, at staten kommer på banen sammen med Region Syddanmark og Billund Kommune, så vi kan komme videre, siger borgmester Ib Kristensen.

På informationsmødet og på et borgermøde i Grindsted senere i marts samt i læserbreve og på sociale medier er der kommet masser af spørgsmål til forureningen og især en række spørgsmål til sundheden. 

-  De ting svarer magasinet ikke på, men som man kunne se i en pressemeddelelse fra Region Syddanmark i sidste uge, er der taget initiativ til et møde med Styrelsen for Patientsikkerhed om at få en ny og samlet vurdering af aspekterne ved Grindsted-forureningerne, siger Ib Kristensen.

Der er ikke ændret på risikovurdering

Region Syddanmark understreger i pressemeddelelsen, at henvendelsen til styrelsen ikke er udtryk for ændrede risikovurderinger. Det er forsat regionens faglige vurdering, at det er sikkert at opholde sig i private boliger, samt at der ikke er risiko for at komme i kontakt med forurening på boliggrunde og andre arealer med følsom anvendelse. Det er også fortsat regionens faglige vurdering, at forureningen ikke kan påvirke det grundvand, som Grindsted Vandværk A.m.b.a indvinder til drikkevand.