Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Nye undersøgelser med geofysik i uge 7

Onsdag og torsdag i uge 7 vil Region Syddanmark gennemføre flere geofysiske undersøgelser i Sydbyen og ved Grindsted Å. Formålet med undersøgelserne er blandt andet at få et billede af, hvordan fanen fra den gamle losseplads bevæger sig. Der vil blive kørt på offentlige arealer og private grunde efter aftale.

Region Syddanmark fortsætter i denne uge undersøgelser af undergrunden med geofysik for at blive klogere på fanen fra den gamle losseplads på Vesterhedevej syd for byen.

Undersøgelserne er et led i afklaringen af, om forureningen på lossepladsen på sigt kan udgøre en trussel for Grindsted Å eller Engsøen.

Rent praktisk foregår undersøgelserne ved at trække en elektromagnetisk måler efter et køretøj på de arealer, som skal undersøges.

Når resultaterne af de geofysiske målinger foreligger, skal de bruges til at bestemme, hvor der skal etableres dybe boringer, som kan hjælpe med at afgøre, om forureningen fra lossepladsen kan påvirke vandkvaliteten i Grindsted Å eller Engsøen.

Det er COWI, der udfører undersøgelserne i et samarbejde med Aarhus Universitet for Region Syddanmark, og det ventes, at de er færdige i løbet af torsdag 18. februar.  

Læs mere om geofysik og undersøgelserne af lossepladsfanen her