Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Sommer postkort om havevanding på vej rundt til alle borgere i Grindsted

Borgerne i Grindsted modtager i disse dage et sommerpostkort med oplysninger havevanding fra egen boring og om at der er steder i byen, hvor det er forbud

I slutningen af maj måned sendte Billund Kommune brev i e-boks til alle de borgere, der bor i den zone i Grindsted, hvor der er forbud mod vanding fra egen haveboring. Det skete med en opfordring til, at de borgere, som bor i forbudszonen, og som har egen boring, får den sløjfet.

 Brevet bliver i denne uge fulgt op af et sommerpostkort til postkassen hos alle husstande i Grindsted fra den politiske følgegruppe for Grindstedforureningen.   

 

- Grindstedforureningen er jo almindelig kendt i byen, men vi har erfaret at rigtig mange ikke ved, at der i 2019 kom et nyt administrationskort for havevanding i Grindsted. Fodbudszonen er udvidet, og der er steder, hvor de ikke gives nye tilladelser, mens der andre steder skal en konkret vurdering til. Men der er også steder, hvor der fortsat gerne må laves boringer og vandes. Derfor har vi ønsket at gøre hele byen opmærksom på, hvor der må vandes og hvor der er forbud, lyder det fra Følgegruppen.

 Og følgegruppen er ikke kun afsender på postkortet, de har også selv været ude og kigge på, hvordan borgere indenfor fodbudszonen har lavet løsninger, der sikrer, at de fortsat kan vande græsplænen eller køkkenhaven uden at skulle bruge vand fra vandhanen.

 - Vi så en løsning i Ådalen med nedgravet tank og en på Aakjærsvej med en traditionel regnvandstønde og i begge tilfælde flotter haver, der fik vand, så løsningerne er der, lyder det fra Følgegruppen, der også så en have i Engsøparken, hvor der er en privat boring med tilladelse.

 

Video fra følegruppens besøg i haverne

 

 

  

Yderligere oplysninger hos Den Politiske Følgegruppe:

 

Borgmester Ib Kristensen.: 4054 8090

Formand for Teknik-og Miljøudvalget Per Nyhus.:2049 0359

Byrådsmedlem Ole Marcussen.:2555 7960

Byrådsmedlem Arne V. Thomsen.:40712202  

Miljøsagsbehandler Rikke Holm Sennels på 7972 7094