Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Møde mellem Borgergruppen, Billund Kommune og Region Syddanmark

Region Syddanmark og Billund Kommune deltog torsdag aften den 24. maj i møde med Borgergruppen stiftet af Susanne Mathiesen. På mødet orienterede Region Syddanmark og Billund Kommune om, hvilke tiltag og undersøgelser, der har været foretaget i forbindelse med Grindsted-forureningerne, samt hvad der er på vej.

Især sundhed var på dagsordenen, hvor Kurt Espersen, koncerndirektør i Region Syddanmark fortalte om, hvordan regionen arbejder med at få tilrettelagt en sundhedsundersøgelse.

Der var både undervejs og bagefter mulighed for at stille spørgsmål til både kommunen og regionen, og der kom mange gode og relevante spørgsmål fra de fremmødte. Endelig blev der udvekslet kontaktoplysning, og aftaler om kommende møder blev indgået.

Har du spørgsmål til Grindsted-forureningerne eller oplysninger, du mener, regionen eller kommunen bør have kendskab til, er du altid velkommen til at kontakte os via mailen angivet her på siden.

Læs referatet fra mødet her